3 i 1 Opsparing bliver forrentet med enten en fast depotrente eller med markedsrente.
Afkastets størrelse afhænger af, hvordan investeringen i din årgangspulje udvikler sig i løbet af måneden. Derfor ændrer størrelsen af opsparingsdækningerne sig også efter, hvordan investeringerne er gået i løbet af måneden. Investeringerne bliver tilpasset den enkelte. Det betyder, at dine opsparingsdækninger automatisk bliver investeret, så den passer til din alder. Fx har yngre kunder en større andel af aktier, end ældre kunder. Jo ældre du bliver, jo større er din andel af obligationer, og jo mindre er din andel af aktier – og dermed mindskes risikoen i takt med, at du nærmer dig pensionstidspunktet.
Læs mere om afkast og markedsrente.
Din pension bliver forrentet med en depotrente, som fastsættes af Sampension. Depotrenten bliver fastsat efter de opnåede afkast over tid, så du får en stabil rente. Renten kan være lavere end det reelt opnåede afkast på det finansielle marked. Til gengæld får du en stabil rente, når de finansielle markeder giver negative afkast. Læs mere og se den aktuelle depotrente.
Ønsker du at skifte til 3 i 1 Opsparing med markedsrente, kan du her læse, hvordan du skifter til markedsrente.