Ydelsesgarantier afskaffes

SAMPENSION har i samarbejde med overenskomstparterne bag pensions­ordningerne besluttet at afskaffe ydelsesgarantierne fra den 1. januar 2011. Der sker ingen ændringer i de øvrige vilkår, som gælder for  pensions­ordningen.

Der er i EU vedtaget et rammedirektiv (Solvens II), som afgørende ændrer forudsætningerne for de afgivne ydelsesgarantier. Det skyldes, at nye solvens­regler vil medføre en markant skærpelse af de kapitalkrav, som gælder for pensionsprodukter med ydelsesgaranti. Kapitalkravet er populært sagt den økonomiske reserve, som forsikringsselskaber m.fl. skal være i besiddelse af.

SAMPENSION og de centrale aftaleparter bag pensionsordningerne har vurderet, at indførelsen af EU’s nye solvensregler betyder, at kundernes interesser samlet set bedst varetages ved, at ydelsesgarantierne afskaffes.

  • Læs om afskaffelse af garantier i SAMPENSIONS kundebrev
  • SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S
  • Tuborg Havnevej 14
  • DK-2900 Hellerup
  • Tlf. 77 33 18 77